For nogle kan ideen om en elcykel måske være lidt fremmed. For hvad er en elcykel egentlig for en ting? Det er jo ikke en motorcykel, men det er vel heller ikke en cykel? Eller er det? Det må man så sige at det er. Selv om nogle måske vil synes at det er snyd, så er ideen med en elcykel slet ikke så ringe endda. For der er mange der vælger en cykel fra som transportmiddel, fordi de måske har for langt til arbejde, eller der er for mange bakker, man har for mange skavanker der bidrager til at det ikke er behageligt at skulle cykle for langt osv.
Der kan være mange grunde til at man fravælger at cykle, men det er så her at en elcykel giver mening. For den overtager jo ikke kørslen. Den hjælper bare til når det bliver lidt for anstrengende. F.eks. op af bakke. Hvis bakken nu er stejl, så kan det godt være at man ikke lige har den fornødne energi til at cykle opad, og under normale omstændigheder ville man så nok hoppe af og trække op til toppen, og her hjælper en elcykel så til. Eller hvis vinden lige er en tak for hård, og man virkelig ikke føler man kommer nogen vegne, så kan elcyklen gøre turen meget mere behagelig. Eller hvis man skal transportere både børn og indkøb på samme tur, så kan det godt blive lidt hårdt. Og her hjælper elcyklen så også til.
Hvad med prisen?
Nu er investeringen i en elcykel noget man skal overveje, da de jo ikke ligefrem er billige. Derfor kan det godt betale sig at undersøge markedet grundigt, så man ikke ender med et billigt men dårligt produkt, der måske ikke holder hvad det lover. Dertil skal så være sagt at en elcykel bestemt er billigere end en bil; den er bedre for miljøet og noget nemmere at parkere. Og så er den rigtig god for ens helbred også, for hvor man normalt ville fravælge en cykel fordi vejen er for lang eller anstrengende, så ville man jo være meget mere motiveret til at hoppe på sin elcykel, da kørslen med sådan en bliver lidt af en leg.
Der findes mange forskellige modeller, som f.eks. hos Smartcykler.dk, hvor batteriet er placeret forskelligt. På de fleste elcykler sidder batteriet dog bagpå, gerne under bagagebæreren. Man kan få dem som citybike, klassisk, med frontlad eller som mountainbike. Man kan få dem med lav indstigning eller almindelig. Der er stort set ikke nogen forskel på hvad man kan få af modeller i en elcykel i forhold til en traditionel cykel. Forskellen er så bare, at en elcykel kan hjælpe en med at komme frem, og man er ikke helt overladt til sin egen energi.
Elcykler er, naturligvis, tungere end almindelig cykler, men på de fleste modeller kan man nemt fjerne batteriet, hvis man f.eks. skal have den ned i kælderen eller op af en trappe. Og det gør den naturligvis også mere sikker at parkere den, hvis man bare kan tage batteriet med.